Der er flere myter om russisk, og en af dem består i, at vi ikke har nogen adresseord. Det er ikke sandt. For eksempel i den russiske dagligdags etikette (som går tilbage til gammel landkultur) er det tilladt at henvende sig til den fremmede ved hjælp af forholdet, for eksempel: mor, far, søn, datter, bedstefar, bedstemor, barnebarn, barnebarn, onkel, moster, bror og nogle andre. En sådan adresse er ret traditionel og kombinerer i sig selv fortrolighed med særlig varme.
Ikke desto mindre er valget af et ord i begyndelsen af kommunikationen fortsat hovedproblemet for udlændinge. Størstedelen af de russiske adresser er følelsesladede og kan ikke bruges i en neutral situation. Ak, der er ingen rigtig neutral adresse på russisk. Og på gaden er det nødvendigt at begynde kommunikation med høflige formler som «Undskyld mig!»
Men særlige roller i kommunikation på russisk har personlige navne. Det er endda muligt at formulere den grundlæggende regel for den russiske taleetikette: "Hvis du kender navnet på samtalepartneren, så brug ham". I løbet af samtalen gentager vi navne på hinanden flere gange, gør vores tale mere adresse og kontakt.
Russiske folk har et stort antal navne med alle kombinationer af et navn (Иван), et mellemnavn (Иванович) og et efternavn (Иванов) og også forskellige diminutive navne. Der er ikke en sådan overflod af muligheder normalt på andre sprog.
Ved hjælp af et navn er det muligt at udtrykke mange forskellige følelser, men adressen ved navn vil også være den mest neutrale. Af denne grund, når vi kommer ind i kommunikation, søger vi først og fremmest at lære navne på samtalepartnere
Taleetiketten ændrer sig her og nu, og det vedrører de mest neutrale adresser. I de sidste to årtier er anvendelsesområdet for navne på mellemnavne blevet betydeligt indsnævret. Mellemnavnet er praktisk talt forsvundet fra de kommunikationssfærer, som er mest udsat for udenlandsk indflydelse, især erhvervslivet. Den nye taleetikette betyder kun adressen ved navn, herunder til chefen og til samarbejdspartneren, det vil sige i de situationer, hvor adressen på et navns mellemnavn tidligere var neutral.
Vi vil også fortælle om brugen af fulde og korte navne på adressen. I de situationer, hvor det var accepteret at kalde samtalepartneren ved navn til et mellemnavn tidligere, og nu kun ved navn, så korte navne som Masha or Volodya, opfattes som overdrevent kontakt (intim, familiær osv.), og i stedet for dem Maria , Vladimir bruges, som ikke blev accepteret tidligere. I dag præsenteres det endnu oftere også for fremmede. Så Maria Mikhailovna på russisk er blevet til sindebære Maria.
Ifølge bogen: M. Krongauz "Russisk sprog på randen af et nervøst sammenbrud"
